Elevfortællinger om udflugt til Randers Regnskov

img_3468

Eleverne fortæller –

I januar havde vi en fælles oplevelsesdag – en ”tur ud af huset”, hvor hele efterskolen var i Randers Regnskov. Der ligger allerede billeder fra dagen på vores webalbum Fenskær Google+, og her bringer vi så nogle elevfortællinger af oplevelserne, som nogle af eleverne fra Anettes danskværksted har skrevet

Line, hus 4, fortæller:
Jeg var med min efterskole i Randers Regnskov, og det var sgu hyggeligt nok. Da vi ankom, skulle vi have noget at spise, og da vi så var færdige med at spise, skulle vi høre på en mand, som fortalte os lidt om Randers Regnskov. Han stod med en slange, som vi fik lov til at røre ved. Vi var inddelt i 3 grupper, og det var hus 3 og hus 4, der gik sammen, og hus 5 og hus 6, der gik sammen, og hus 7 og hus 8, der gik sammen. Jeg var kun inde i ”Asien” og ”Afrika”. Det var det eneste, jeg nåede, men det var også fint nok. Jeg gik med Caroline og Jane og Diana, og vi hyggede os. Men vi tog hjem til efterskolen igen ca. kl. 14.00 og så var vi hjemme ca. kl. 16.00

Jakob, hus 3, fortæller:
Vi var på besøg i Randers Regnskov den 19. januar. Randers Regnskov startede den 18. april i 2003, og der lever over 275 dyrearter, og de fleste dyr får de fra zoologiske haver i forskellige lande, men hvor få de planterne fra? Nogle af planterne er hentet fra gartnerier i Mellemamerika, og nogle kommer fra botaniske haver eller gartnerier i Danmark, og nogle er blevet givet af private, som ikke længere havde plads. Gartnerne har også et lille gartneri i Sydamerika-kuplen, hvor de opformerer frø og stiklinger fra egne planter eller frø hjembragt fra rejser rundt om i verden. Randers Regnskov er en selvejende institution drevet af Fonden for Randers Regnskov. Bestyrelsen består af syv medlemmer, der sidder for fire år af gangen. Den daglige drift af Randers Regnskov ledes af direktøren Henrik Herold.

Lucas, hus 7, fortæller:
Det var en god tur, vi så mange ting og forskellige dyr. Først var vi i ”Asien”. Det var virkelig varmt og fugtigt. Der var mange aber, fugle og øgler. Det var spændende. Og bagefter var vi i ”Sydamerika”. Der var mange forskellige dyr, og efter det var vi i ”Afrika”. Der var meget spændende, og der var mange fisk. Og så så jeg også to pumaer. De skulle have noget mad, og det så sejt ud. Bagefter måtte vi selv gå og kigge på dyr, og det var godt. Så skulle vi hjem til efterskolen, og det tog to timer.

Allan, hus 7, fortæller:
Hele efterskolen tog til Randers Regnskov. Det var meget hyggeligt, og vi fik set en masse dyr som fugle, vanddyr, dovendyr, aber, slanger og mange andre dyr. Vi fik mad, da vi kom frem – cirka kl. 12 mener jeg, og hele mit hus (hus 7) gik sammen med hele hus 8. Det var hyggeligt. Vi fik set alle kupler og vi fik også set nogle flagermus. Det var sjovt. Og vi fik set rovdyrene udenfor, da de skulle fodres. Det var sjovt at se, selvom jeg ikke kunne se så meget, fordi jeg stod et dårligt sted. Da vi skulle hjem, lå jeg og sov det meste af turen.
Der er 3 kupler i Randers Regnskov. De er ikke så store, men det er rigtig varmt derinde, fordi dyrene kommer fra de varme lande, og det er jo ikke så varmt om vinteren i Danmark, så der er varmt inde i kuplerne, så dyrene ikke dør. Men jeg synes, det er godt, at vi her i Danmark kan se dyr fra de varme lande, uden vi skal flyve derned. Det er også meget billigere at tage til Randers Regnskov, i stedet for at vi skal flyve til 3 forskellige lande for at se de samme dyr. Det vil selvfølgelig være lidt anderledes, hvis man kommer til de 3 lande for at se det, men det er også okay, at man kan komme til Randers Regnskov for at se det. Jeg synes, det er flot og rigtig godt lavet i Randers Regnskov, og de er da også meget kendte for det, og der er mange, der kommer dertil, fordi de gerne vil se stedet.
Dejlige fortællinger fra eleverne!
Ellers er hverdagen nu begyndt at summe af overskriften ”ski” og forberedelser til skilejrskole  i Idre Fjäll. Især skitræningen sætter gang i alle slags spørgsmål om det at lære at stå på ski. I næste uge begynder vi at udlevere ski, støvler og hjelme til alle, og så bliver det hele lidt mere ”virkeligt”, når vi kan begynde at øve i at spænde støvler op og klikke ski på!

Hilsen
Inger

 

IK / 02.17

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole, Udflugter og fritid på Febskær Efterskole og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s