Godt nytår fra os alle på Fenskær Efterskole

Topbanner_nytår2014

Godt nytår fra os alle på Fenskær Efterskole – 2017

Godt nytår
Så blev nytåret skudt ind – og 2017 satte ind med både regnvejr, frostvejr og stormflod og et lille drys sne.Det var en glad flok elever, der vendte tilbage til skolen tirsdag aften efter nytår. Selvom mange holder kontakt med hinanden på alle de sociale medier, er det stadig allerbedst at mødes og snakke. Heldigvis! Adfærd og trivsel på de sociale medier er et emne, vi tit har oppe og vende i efterskolehverdagen, fordi det fylder meget i alle unges hverdag, men netop i en efterskolehverdag, hvor vi er sammen 24-7 på kryds og tværs, er der alle muligheder for selv at opdage, hvor godt det er at være sammen og lade mobilen blive i lommen.

Ny skemaperiode
Med starten af januar følger også en ny skemaperiode. De nye skemavalg lå klar før juleferien, og her i dag onsdag har alle så været igennem det nye ugeskema og kan begynde at få en fornemmelse af, hvordan holdene fungerer og hvad man kan forvente sig af nye oplevelser og udfordringer. I år har vi også et spændende projekt på skemaet, idet der er et stort gymnastikhold, der sammen med 3 lærere bl.a. skal træne til opvisning. Det er lidt over 1/3 af efterskoleeleverne, der er med, så det skal nok komme til at summe spændt og forventningsfuldt ud over hele skolen, når vi nærmer os opvisningen.

Tur til Randers
Den genkendelige struktur i hverdagen er god for de fleste, men vi har også erfaring for, at især januar kan få lidt ”trist trummerum” over sig. Det er en stille måned efter decembers aktivitetsniveau og ofte er den også lidt grå og mørk, så derfor bryder vi også skemaet op, for at hele elevflokken kan få nogle gode fællesoplevelser. Første planlagte fællesarrangement er en udflugt til Randers Regnskov torsdag den 19. januar. Vi begynder forberedelserne allerede nu, så alle har en grundlæggende viden, der gør det nemmere at kunne følge godt med i rundvisningen og også kan gøre det mere spændende, når man bagefter kan gå rundt og udforske på egen hånd. Vi har før været på udflugt til Randers Regnskov, så jeg lægget et link ind her med fotos fra sidst, vi var afsted (webalbum, Fenskær Google+).

Sverige, skigymnastik og sved på panden ……
Hustimerne får også et nyt indhold 3 dage om ugen i denne periode, for nu begynder vi også på skigymnastikken som forberedelse til vores skilejrskole i Idre Fjäll i uge 11. Og inden længe bliver der talt om skitøj, pakkelister, busturen, hytter, hold, sne og meget, meget mere. Det udvalg af lærere, der står for planlægning af turen, har også sørget for at udstyre os alle med en grundig plan over øvelser, der skal styrke de vigtigste muskler, så vi undgår skader. – Som en lille appetitvækker lægger jeg også lige et link ind med fotos fra tidligere skiture (webalbum, Fenskær Google+)

Så med denne nytårshilsen ønskes I alle en dejlig januar!

Hilsen
Inger

 

 

IK / 01.17

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s