Decembertid på Fenskær Efterskole, 2012

Jul_2012_Fenskær

Decembertid på Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nørre Nissum

Når vi kigger ud af vinduerne, er vi pludselige blevt “pakket ind” i vinter- og julestemning med det fineste lille hvide snelag – og det passer rigtig godt til de første juleforberedelser, vi også har taget fat på på Fenskær. Når vi er på en efterskole, bliver det et kort, intensivt forløb, der altid starter omkring 1. søndag i advent eller 1. december – og slutter den dag, eleverne rejser hjem på juleferie.

Klippedag

Vi vil gerne nå at nyde julepynten – med både de sjove, kreative og smukke ideer, der plejer at dukke op, så for at være klar til 1. december havde vi klippedag i alle husene onsdag den 28.11. – I nogle huse var der lagt detaljerede om oppyntningen – andre huse satsede på den lidt mere spontane stil. Måske kunne man komme til at tænke, at det nok er pige-husene, der får pyntet mest op, men sådan hænger det absolut ikke altid sammen. – Men måske kan I selv fange den dejlige stemning fra dagen og vurdere resultater på vore webalbum Fenskær Flickr!

Pakkekalender

En dejlig tradition på Fenskær er vores pakkekalender. ”Find snemanden” kalder vi det også, for opgaven for eleverne er at finde en lille stof-snemand, der hver dag er gemt et sted på skolen. Det kan være både inde og ude, oppe eller nede …. Den lærer, der har sovevagten, skal efter sidste godnat-runde gemme snemanden til næste dag, og der udvises stor kreativitet fra lærernes side!!! – Der er altid mange elever, der deltager meget ivrigt i at lede efter snemanden – – – og vi snakker stadig om sidste år, hvor det lykkedes samme elev at finde den 6 gang! Imponerende!

Jubilæumsarrangement 7. december

Det store samtaleemne lige nu er dog ikke så meget ”sne og gaver” – men mere vores emneuge i uge 49. Vi har gennem hele 2. periode alle arbejdet med forberedelser til ugen, men for gymnastik-, teater- og musikværkstedet bliver det første gang, vi alle 3 hold skal samles og øve til en forestilling, der skal indgå i vores ”julemesse” fredag den 7. december. Så det bliver en intens og travl uge, vi går i møde!

I ugens løb vil vi lægge billeder ind på vores webalbum Fenskær efterskole billeder Flickr og Fenskær efterskole billeder på Picasa – og fredag, mens vi holder vores ”messe” åben, vil vi sørge for, der også bliver lagt små videoklip ind på vores Fenskær Efterskole TV.

Hilsen
Inger

IK / 11.12

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Fortællinger fra hverdagen, Nyheder fra Fenskær Efterskole og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s