Fenskær Efterskole blog har 1-års fødselsdag

De sociale medier på Fenskær - en specialefterskole i Vestjylland  

        1 år – HURRA – med de sociale medier på Fenskær Efterskole

Her i skolens jubilæumsår, hvor vi netop nu er ved at planlægge de aktiviteter, der skal foregå i anledning af Fenskærs 25-års jubilæum – – – så glemmer vi heller ikke de små mærkedage, og i dag – den 16. maj – for netop et år siden, gik vi “i skyen” med både Fenskær Efterskole blog, Facebook, Twitter, Flickr og egen Fenskær efterskole TV skole-kanal på YouTube.

Vi havde store forventninger – men vedkendte os også en let usikkerhed over for, hvordan det ville blive at bruge alle disse sociale medier i et professionelt regi. Facebook viste sig, som forventet, at være meget hurtig at nå ud til både gamle og nuværende elever med, og da vi i efteråret 2011 inviterede til Elevkomsammen denne vej, lykkedes det rigtig fint. Mange af vore gamle elever gav også udtryk for, at de syntes, det var rart, at de på tilmeldingslisten kunne følge med i, hvem de kunne forvente at møde af gamle kammerater.

Om Flickr fortæller især flere af vore nuværende elever, at det er rart at kunne vise billeder hjemme om det, vi går og laver her og nu på skolen. Vi har igennem mange år op til sommerferien produceret en ”Års DVD” med billeder og videoer fra skoleåret, som eleverne kan købe. Sådan et ”mindealbum” er stadig godt og fungerer som en slags “Blå bog” her på specialefterskolen. Men billederne på nettet er “lige ved hånden” gennem hele skoleåret – og gode at fortælle ud fra om hvad man ”har fingrene i” i hverdagen.

Vores Fenskær TV-kanal på YouTube har hele tiden været populær – og videoholdet og Bjørn har været rigtige flittige til at lægge nye film ind, når de har produceret noget på videoværkstedet. Men da vi havde vores FILMUGE6, hvor vi alle på skolen producerede dokumentar-, fiktions- eller animationsfilm, fik alle elver rigtig øje på den! Antallet af visninger på de film, der blev produceret, fortæller om flittigt besøg!

Fenskær Efterskole blog her har det også været en flot aktivitet! Der ligger nu over 60 forskellige fortællinger og beskrivelser om vores hverdag på Fenskær Efterskole. Vi har haft rigtig, rigtig mange klik på bloggen – og det var en fantastisk rekord den dag, vi første gang prøvede at have over 100 besøg på bare én dag på bloggen.

Arbejdet med de sociale medier fortsætter på Fenskær. Vi har i det mellemliggende år både fået et Fenskær efterskole billeder Picasa webalbum og anvender også Bambuser – f.eks. da vi live-streamede fra vores Filmgallafest i EMNEUGE6. Og desuden er der en ”Fenskær Efterskole forældre blog”, der specielt henvender sig til nuværende og kommende forældre. Her ligger de breve om arrangementer, der foregår på skolen – og relevante artikler om specialefterskoler og specialundervisning lægges også jævnligt ud her.

Som specialefterskole ved vi, at vi når ud til mange ved også at kunne præsentere os selv på nettet, og ikke mindst vise i billeder, hvad vi laver og hvordan vi indretter vores hverdag. Derfor har vi også netop fået ny hjemmeside, hvor der er fokus på, at billeder skal præsentere vores hverdag!

Så – det er med et stort smil, vi vil fejre vores 1-års fødselsdag med de sociale medier på Fenskær Efterskole!

Hilsen
Inger

IK /05.12

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Fortællinger fra hverdagen, Nyheder fra Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s