Fenskær Efterskoles oplevelsesdag i Givskud Zoo

Fenskær Efterskoles besøg i Givskud Zoo, januar 2012

En spændende dag “bag kulissen” i Givskud Zoo for alle eleverne på Fenskær!

Så er Fenskær Efterskole lige kommet hjem efter en kanon oplevelsesdag i Givskud Zoo og løvepark. Madpakkerne blev smurt efter morgenmaden, og så gik det af sted med bus mod Givskud. Susanne fra Løveparken stod parat til at fortælle om parkens arbejde og formål. Hun fortalte bl.a. om det store arbejde, parken gør i at formidle viden om dyr til parkens gæster, samt om arbejdet for at bevare dyrearter og Givskud Zoo’s samarbejde med andre Zoo i Europa.

Så var det tid til at se og rører ved forskellige ting. Susanne fortalte om elefantens tænder, og viste en underkæbe med en imponerende tandrække. Der var rigtig mange af eleverne, som kunne svare på de mange forskellige spørgsmål, som hun stillede – f.eks. hvad bruger elefanten sine ører til – eller hvad bruger ulven sine kløer til. Der blev lyttet intens, fordi det var rigtig spændende.

Den medbragte madpakke blev guffet, og så skulle vi på tur i parken. Første stop var hos elefanterne og kamelerne. Vi blev inddelt i to hold, fordi Nadja fra løveparken var kommet for at hjælpe med at formidle viden om de dyr, vi skulle rundt og se. Susanne og Nadja havde lavet en aftale med en elefant, at den skulle stå og vise sin storhed frem lige foran alle eleverne. Vi kunne ved selvsyn se, hvordan den brugte sin “finger” på snablen til at rykke grene fra hinanden og så putte det i munden. Der skal godt nok mange små grene til, før elefanten har fået sine 200 kg mad om dagen! Hos kamelerne fik vi lov til at give dem gulerødder. Det var vildt fedt at mærke ånden fra de store kameler, når de stak deres hoved helt hen til eleverne for at få en gulerod.

Næste stop var hos næsehornene og gorillaerne. Vi var inde i stalden ved næsehornet ”Inger” m.fl. Det var vildt at få lov til at fodre et næsehorn, men vi fik først lov efter at Nadja havde givet en MEGET klar sikkerhedsinstruks, om hvad og hvordan vi skulle gøre. Nadja og Susanne fortale en masse om næsehornene, og det var en mega oplevelse. Hos gorillaerne kunne vi se den store ”Samson” og alle hans piger. Vi kunne stå og se, hvordan han styrede sin gorillaflok, samtidig med at vi fik spændende fortællinger og viden om gorillaernes adfærd og levevis.

Sidste stop var hos chimpanserne og ikke mindst løverne. Der var gang i den inde hos chimpanserne, og igen kunne Nadja og Susanne fortælle på en levende og spændende måde om dyrenes liv i parken mv. – Inde hos løverne kunne vi opleve alle de mange unger, som parken har pt. – tror, der er en 35 stykker. Sikke en oplevelse, og alle holdt sig pænt på den rigtige side af de gule streger inde i løvestalden. Hold da op, hvor var de små unger nuttede.

Det var en helt fantastisk oplevelse at besøge Givskud Løvepark og komme med om bag hegnet og se og opleve dyrene, der hvor parkens gæster normalt ikke får lov til at komme. Susanne og Nadja skal have tusinde tak for deres inspirerende og levende måde at fortælle om dyrene og gøre dagens besøg i Løveparken til noget helt særligt.

Godt hjemme igen måtte alle i et bad (for der hang en umiskendelig lugt af kamel mv. ved os alle!!!) – og så var der lidt tid til afslapning, før 3U’ernes arrangement for os alle begyndte.

3U’erne havde ikke været med i Givskud, men havde måttet blive hjemme og passe deres undervisningsprojekter. De stod til gengæld klar med aftensmad til alle – lækre hjemmebagte pizzaer til hele flokken, og der var dækket flot op og pyntet i spisesalen. Der blev spist, til ingen kunne rokke med ørene – og derefter var der disco, som 3U’erne også havde arrangeret. Da vi sluttede aftenen kl. 22, var der mange, der var godt trætte oven på en oplevelsesrig dag!

Hilsen
Henrik

PS – i den kommende tid vil der blive lagt billeder ind på Fenskær efterskole billeder på Flickr og Fenskær efterskole billeder på Picasa fra oplevelsesdagen i Givskud! Hilsen Inger

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole, Skolearrangementer på Fenskær Efterskole, Udflugter og fritid på Febskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s