Elevrådet på Fenskær Efterskole, årgang 2011-12

Fritid og venskaber - på Fenskær Efterskole

Elevrådets arbejde i hverdagen på Fenskær Efterskole

Fenskær Efterskoles elevråd i dette skoleår er nu kommet godt i gang, og vi har sammen vendt en masse ønsker og ideer, som eleverne gerne vil have på dagsordenen i skolehverdagen. Alle ”huse” på både efterskolen og 3U er repræsenterede, så der sidder i alt 10 elever i elevrådet – og som lærerrepræsentant er det Louise og mig, der arbejder sammen med eleverne. Fra de enkelte huse på skolen er det: Rasmus – hus 3, Jeanette – hus 4, Patrick – hus 5, Pernille – hus 6, Jonathan – hus 7, Anne – hus 8, Peder – hus 10, Bettina – hus 11, Jesper – hus 12 og Nanna – hus 13. Det er en livlig og snakkende flok, og de er glade og fyldte med spørgsmål og ideer, så det er rigtig hyggeligt at mødes med dem.

Eleverne kommer til Fenskær med mange forskellige erfaringer og forståelser af, hvad der er et elevråds opgaver, så vi starter med at definere – og afgrænse – vores arbejdsområde i Fenskærs hverdag. I elevrådet kommer vi som lærere med oplæg til fokusområder, men det handler også om at være meget lyttende over for de ideer, eleverne selv kommer med, for herigennem får vi også et godt billede af, hvad det vil sige at være elev på skolen.

I dette elevråd begynder vi med at sætte fokus på den fællestid/fritid eleverne har. – I vores spisesal har vi en hylde med spil, som bliver meget flittigt brugt i fritiden. Det giver en naturlig nedslidning – så vi fik lavet en lang liste over ønsker til nye spil. Jeg syntes f.eks. det var rigtig sjovt at høre, at når der blev ønsket en ny kasse med spørgsmål til Trivial Pursuit Family, så var det fordi man i et enkelt hus havde spillet så mange gange, at de kunne en række af spørgsmålene udenad. Det kan man da vist godt kalde ”at slide et spil op”! – Elevrådet investerede sidste år i en Wii, som bliver taget frem i weekenderne, og til næste møde har alle mulighed for at nå at tage en snak i husene, hvilke spil man kunne tænke sig, der evt. skulle indkøbes dertil. På det kommende møde kommer debatten også til at handle om, hvad ”en god weekend” på efterskolen egentlig vil sige. Handler det f.eks. om mange aktiviteter og udflugter – eller om at holde mest mulig fri fra ”skal”-ting og få sovet ud?

Dernæst har vi i år allerede nu taget fat på en snak om det, vi kalder Fenskær Efterskoles Årstrøje. Det er almindeligvis en hættetrøje, hvor alle elevernes navne trykkes på ryggen. I fællesskab plejer vi også at udforme hvilken tegning, der skal på sammen med navnene, og der har vi igennem mange år hentet inspiration fra vores grønne folder om Fenskær Efterskole, som alle eleverne kender rigtig godt. Når jeg tager den med til et elevråds-møde, har jeg mange gange oplevet, at der er nogle elever, der spontant begynder at fortælle om deres første besøg på skolen, hvor de fik den udleveret. – Det er en langsom-melig proces at få produceret sådan en trøje, når mange skal blive enige – og vi derefter skal formidle resultatet til alle skolens øvrige elever – der så skal have snakket sammen med forældrene hjemme – ……. men i år har vi besluttet, at når vi får startet nu, skal vi nok være klar med årstrøjen, så den kommer til at kunne blive brugt i den kolde tid!

Hilsen
Inger

IK / 11.11

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Fortællinger fra hverdagen, Nyheder fra Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Et svar til Elevrådet på Fenskær Efterskole, årgang 2011-12

  1. Pingback: Juletraditioner på Fenskær Efterskole | Fenskær Efterskole

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s