2. periode i skoleåret 2011-12 på Fenskær Efterskole

Fenskær Efterskole - Skolernes Motionsdag 2011

Fenskær Efterskole – klar til 2. periode – og nye oplevelser og udfordringer!

Så starter 2. periode i skoleåret på Fenskær Efterskole, når vi alle vender tilbage fra efterårsferie. Processen omkring skemavalg har været undervejs flere uger før, for der er mange ting, der skal gå op. – Skoleåret er delt op i 4 perioder, og det første skemavalg foretages få dage efter man har startet skoleåret på Fenskær. Som ny elev kan det være svært at gætte – og huske – alle de informationer, der bliver givet i løbet af de første dage, så derfor sørger vi altid for, at alle eleverne er på en ”værkstedspræsentation” rundt på alle værkstederne, så de bedre har kunnet dannet sig et indtryk af, hvad der kunne blive spændende at arbejde med.

Her til 2. periode er det allerede en flok ”erfarne efterskoleelever” vi har, og alle har fået et godt overblik over, hvad de enkelte værksteder arbejder med, så der er oftest en hyggelig og rar stemning, når man sidder sammen med sine huselever og laver skemavalg. Som huslærer / kontaktlærer sidder vi og gennemgår skemaet med hver enkelt af vore elever og får også her en god snak om hvilke typer oplevelser og udfordringer, der bliver gået efter. Det er vigtigt, at eleverne vejledes i at få sammensat et skema, der kan ”hænge sammen” i hverdagen – og vi kigger f.eks. på, at den meget fysisk aktive elev får sammen-sat fagvalg, hvor der er mulighed for at røre sig – at den lidt mere forsigtige elev måske ikke vælger idrætsfag, hvor det først og fremmest er kontaktsport – at den mere bogligt interesserede elev får en god balance mellem forskellige typer af boglige fag og f.eks. nogle kreative fag, hvor en anden side af ens kompetencer også stimuleres – osv. For én elev kan det være vigtigt at få afprøvet nye fag og komme hele raden rundt af tilbud, vi har på skolen – for en anden elev kan det betyde meget at få lov til at gentage fagvalg for at opnå ro, overskud og tryghed i hverdagen.

Her i 2. periode er al sejlerudstyret naturligvis pakket væk og gartneriet kører også på halvt blus – og div. udendørs idrætsgrene er også på vej i ”vinterhi” – men til gengæld forbereder vi så andre typer af inde-aktiviteter. I musik skal vi her i 2. periode forberede en elevkoncert, som vi skal stable på benene i løbet af 6½ uge. Nogle af eleverne, der har ønsket at være med, kommer ikke med stor erfaring i musik, så vi må starte med helt grundlæggende rytme- og stemmetræning samt sammenspilsøvelser, så vi kan finde ud af at bruge den enkeltes ressourcer bedst muligt. Fredag den 9. december er vi klar – og slår dørene op for alle elevernes familier til både en koncert – og en kop julekaffe!

Hilsen
Inger

/ IK 10.11

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole, Værkstederne på Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s