Weekend på Fenskær Efterskole, 1.-2. okt. 2011

En hyggelig weekend på Fenskær Efterskole

På en meget varm og dejlig 1. oktoberdag faldt Henriks og min første weekendvagt i dette skoleår! – Vi havde spændt fulgt med i vejrudsigten op til, for vi havde en idé om, at vi ville lave et udendørsarrangement om lørdagen for alle de elever, der blev her i weekenden.
Og hvilket vejr, vi fik os! Der var meget snak om varmen i løbet af dagen – og vi ærgrede os rigtig meget over, at vi ikke havde et udendørstermometer, for det kunne have været sjovt med en varmemåling her på Fenskær. Måske var det lige her, der var mulighed for varmerekord på en 1. oktober,  som der har været meget snak om i medierne?

Alle 26 elever fik at vide, at vi skulle samles ved Fenskær Efterskoles shelterplads, hvor vi har et fantastisk område til at grille, hygge, være både aktive og lege. Vi tændte op i det udendørs bålsted, og her grillede vi dagens varme måltid – koteletter og pølser, og dertil fik vi pastasalat og flutes – samt pølsebrød og tilbehør, hvis man ville lave sig en hotdog også. Der var både hyggeligt – og varmt – og en rigtig dejlig stemning omkring bålstedet
under hele måltidet.

Derefter var der fælles rundboldkamp – og der blev kæmpet godt igennem! Der var både diskussioner om regler med dommeren og høje klapsalver, når der blev heppet på en kammerat, og hele fornemmelsen af sommervejr ovenpå uger med regnvejr i timevis gjorde, at der var en dejlig feriestemning over hele linjen.

Efter en god motionstur var der eftermiddagskaffe, og her var det ”gør det selv pandekagebagning” på bålstedet. Der blev bagt pandekager i stakkevis – og der var både eksperimenter med meget tykke eksemplarer og de tynde, der kunne vendes i luften. Spist blev de alle sammen – også de pandekager, der måske var blevet lidt rigeligt ”solbrændte” over bålet. Men der er vel næsten heller ikke noget, som følelsen af ”selvgjort er velgjort” tilsat et lag marmelade og sukker ikke kan få til at glide ned?! – Andre fortsatte aktiviteterne – nogle med elastiktræk, andre ved trampolinen, men efterhånden som energien blev brugt op, blev trampolinen vist brugt mest som hængekøje!

Lørdag aften samledes eleverne i mindre flokke – nogle så TV, nogle så film sammen – og andre spillede bordtennis eller sad og spillede spil i spisesalen. Kl. 23 sagde alle godnat, men flere var allerede gået til køjs på dette tidspunkt.

Søndag formiddag er der mange, der sover længe, så ved frokosten lagde vi planer sammen for resten af dagen – og det blev til åbning af den udendørs trampolin og senere åbent i EDB. Køkkenholdet besluttede at lave en æblekage til eftermiddagskaffen …… og den skal vi over og kreere nu om lidt!

Efter kaffetid har nogle planlagt udendørs fodbold og andre vil gerne tage en match på Wii’en.

Søndag aften fra kl. 19 er vi så klar til at tage mod de elever, der har været hjemme på weekend. Det store rykind komme med “skolebussen” fra Struer, og de er fremme på Fenskær omkr. kl. 20.30. Lydniveauet er højt, når 90 unge mennesker skal sige goddag og fortælle om weekendoplevelser i løbet af en god times tid …. for så skal der allerede til at siges godnat igen, så vi kan blive klar til at tage hul på en ny uge!

Hilsen
Inger

PS: se allered nu billeder fra weekenden på Fenskær efterskole billeder på Flickr!

IK / 10.11

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Fortællinger fra hverdagen, Nyheder fra Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s