Fenskær Efterskoles udslusningshold på kanotur i Introugen

3U på kanotur i 3 dage, 16.-18. august 2011

Kanoturen er en rigtig ryste-sammen-tur med alle elever og lærere på Fenskær Efterskoles 3U afdeling, og en fast tradition vi starter hvert nyt 3U-hold med! Vi startede med af få pakket alt udstyr ned i tønder og finde redningsveste til alle. Derefter læssede vi alle tønder, soveposer, mad og telte i bussen, og chaufføren på bussen spurgte, om vi skulle af sted i 3 uger – med alt det grej vi havde lånt fra friluftsliv på Fenskær Efterskole. 30 elever og 8 lærere på tur i 3 dage ……… det kræver masser af udstyr!!!!!

Vejret i løbet af sommeren har budt på megen regn, og det er godt for kano-sejladsen. Der var en fin strøm i åen i år – og nogle gange var strømmen så stærk, at man rigtig kunne mærke farten. –  Sidste år var der steder på åen, hvor kanonerne måtte slæbes af sted over bunden og hvor det krævede store kræfter at sejle, så det var dejligt med de gode forhold i år.

Den første dag sejlede vi godt 10 km på Storeåen i godt vejr og ankom til Dybro rasteplads, hvor vi skulle overnatte. Eleverne var delt ind i telt- og madhold og skulle nu ”bygge rede” – dvs. stille telte op og lave mad på det medbragte trangia kogegrej, de hver havde fået udleveret hjemme på Fenskær Efterskole.

Det blev en hyggelig aften på Dybro – og alle blev mætte!

Efter en god nats søvn i teltene skulle vi gøre os klar til endnu en dag på Storeåen. Der var dog store forskelle på, hvad det var eleverne skulle nå, inden turen gik videre. – – – Nogle piger kunne lige nå at friske mascaraen op med det medbragte sminkeudstyr, hvorimod de fleste drenge kunne nøjes med en god omgang tandbørstning og lidt vand i hovedet.

Da vi var hjemme på Fenskær Efterskole igen, skulle alle tønderne rengøres efter nogle dage i naturen.  Alle fik opgaver og selv om vi alle mest havde stor lyst til et varmt bad og rent tøj, hjalp vi hinanden og fik styr på alt grejet på rekordtid. Aftenen sluttede med fællesspisning – lasagne og gulerodssalat i spisesalen på Fenskær Efterskole.

Efter en god nats søvn sluttede introugen på 3U med at få alle klar til næste uges projekter. Fredag kl. 14:30 sluttede vi – og ønskede hinanden en god og velfortjent weekend!

Hilsen
Bjørn

PS – se flere fotos fra 3U’s kanotor på Fenskær efterskole billeder på Flickr – samt på Fenskær Efterskoles hjemmeside under “3U kanotur 2011”

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Lejrskoler på Fenskær Efterskole, Nyheder fra Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s