Afslutningstalen v. Niels Kirk, Fenskær Efterskole

Afslutning, lørdag den 25. juni 2011

Traditionen tro holdes der altid en tale, når vi holder afslutningsfest for eleverne. Det er en både hyggelig, lidt højtidelig, – forventningsfuld, glædelig ……….. og lidt vemodig stund, og denne kombination af tanker og følelser sætter sig både i elever, forældre og lærere, for det er ofte mange år og mange oplevelser, der pludselig bliver rammet ind af et “farvel – og på gensyn”!

Årets tale kommer i 2 uddrag her på bloggen – så jeg vil hermed “give ordet” til Niels!

Hilsen
Inger

Velkommen til jer alle her til Fenskær Efterskoles afslutning! Det er dejligt, at så mange er mødt frem for at afslutte skoleåret og ikke mindst være med til at festligholde overrækkelsen af afgangsbeviser. Det får dog vente lidt endnu med afgangsbeviserne fra Fenskær Efterskole.

Vi er samlet her for at tage afsked, men vi er også samlet for at se tilbage på et eller flere rigtig gode skoleår. Vi har lavet rigtig meget sjovt sammen, og vi har selvfølgelig også haft mere alvorlige stunder. Vi har været sammen om mange spændende oplevelser og arrangementer i løbet af året. Eksempelvis har Fenskær Efterskole været til danseforestilling i Holstebro, sommerlejrskole til Venø med høstfest og danseinstruktører. Vinterlejrskole til Idre Fjell i Sverige. Der er nok et par elever og lærere, der mindes den tur med blandede følelser. Vi havde jo et par knoglebrud med hjem, det er heldigvis ikke normalt, når Fenskær Efterskole er på ski. Der var også gallafest på Fenskær og sikke nogle smukke piger og velklædte unge mænd. Vi var til klassisk koncert med pianist Mogens Dalsgaard, pop koncert med Marie og Kirsten, og Dana og Jacob var på besøg fra Amerika for at give koncert.

Der var også alle de præstationer, I selv var en del af – musikforestilling, drama- forestilling og idrætsopvisning. Ikke at forglemme Fenskær Efterskoles årlige markedsdag, her var I også selv hovedaktører.

Jeg bliver helt forpustet ved bare at remse op, og der er sikkert noget, jeg har glemt.

Der er også hverdagen.Mest af alt holder jeg af hverdagen”   det var der en forfatter ved navn Dan Turell, der engang skrev. Sådan tænker jeg også omkring Fenskær Efterskole. Det er det daglige arbejde, I laver sammen med jeres huslærere og værkstedslærere, der bærer den succes, vi i fællesskab skaber. Det er primært den daglige omgang, vi har med hinanden, både i medgang og modgang, der skaber den selvstændighed, I nu skal drage ud i livet og bruge.

Når man står midt i udviklingen, er det tit svært at få øje på den, men giver man sig tid til at gå lidt på afstand, så dukker forandringerne op. I kender nok det ordsprog, der siger “man kan ikke se skoven for bare træer” Men heroppefra, hvor jeg står, kan jeg sagtens se en flok dejlige, positive, hjælpsomme unge mennesker, som bid for bid tager mere styring over deres eget liv. Vi er glade for at sende jer fra Fenskær Efterskole med bevidstheden om, at nu kan I klare mange flere ting selv.

(1. uddrag af talen til afslutningen, Fenskær Efterskole, 2011)

Mvh.
Niels Kirk, forstander, Fenskær Efterskole

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole, Skolearrangementer på Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s