Fenskær Efterskoles fiskedag i Thyborøn

Friskfangede fisk, dissekering af blæksprutter og bunkers-tur ved Vesterhavet

På Fenskær Efterskole har vi – ja, efterhånden kan vi vel kalde det en tradition, at vi hvert år i juni tager en tur til Thyborøn med hele efterskolen – og arrangementet løber i år af stablen den 7. juni ’11. Målet med vores tur er at give alle vore elever mulighed for en række oplevelser, der alle er knyttet til Vesterhavet, og dermed den egn, som Fenskær Efterskole er knyttet til.

Programmet for Fenskær Efterskoles fiskedag i Thyborøn byder i år på mange forskellige aktiviteter, og alle eleverne på Fenskær har i tiden op til turen skullet vælge sig på forskellige hold til både formiddag og eftermiddag. Vi ”holder til” og har vores faste base i området uden for Kystcentret, hvor et hold af elever og lærere tilbereder dagens middagsmåltid over bål og grill. Menuen er – naturligvis – fisk, som vi henter i butikken på havnen, og skal vi drage erfaring fra sidste år, var de friske rødspættefileter og fiskefrikadellerne meget populære. Mens dagens køkkenhold fra Fenskær Efterskole får lavet måltidet, er andre hold på Jyllands Akvariet, hvor der er ”instruktør” på, når der bliver mulighed for at dissekere blæksprutter. Nogle elever har valgt at komme med ud og fiske fra en kutter – og andre har valgt en bunkers-tur med guide, der vil fortælle og historien bag og lokale oplevelser fra 2. verdenskrig.

Vejrudsigten ser lovende ud – og skønt vi har mulighed for at trække inden døre og låne lokaler i Kystcentret, får hele dagen en ekstra positiv dimension, hvis vi kan være ude og nyde solen og havet på sådan en dag.

En del af det at tage på tur sammen hele efterskolen, er også en del af det trivselsarbejde, vi prioriterer højt på Fenskær Efterskole (Fenskær Efterskole Trivselspolitik). En trivsel, hvor vi både skal have øje for den enkelte elev, men også vægter højt at det, at være en del af et stærkt fællesskab, både udvider den enkeltes relationsforståelse og dermed udbygger selvværdet. Vi lærere, der er med på turen, kommer altid hjem fra sådan en tur med en række nye og positive oplevelser om det at være efterskolelærer, og når vi evaluerer dagen, kan vi altid fortælle hinanden om gode oplevelser, vi har iagttaget – som f.eks. når en socialt forsigtig pige pludselig er den, der er modigst og kan hjælpe andre, når der skal dissekeres blæksprutter – eller når en dreng, der kan være lidt meget ”fremme i skoene” i hverdagen, pludselig bliver den, der træder et skridt tilbage og sørger for at andre får en god oplevelse, ved at dele sin interesse og entusiasme for f.eks. fiskeri eller historie.

Hilsen
Inger

NB! Når vi kommer hjem fra turen, vil I efterfølgende kunne finder billeder fra dagen på vores Facebookside (Fenskær Efterskole Facebook) – samt på Fenskær efterskole billeder på Flickr.

IK / 06.11

Reklamer

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole, Skolearrangementer på Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s