Fenskær Efterskoles skilejrskole i Idre Fjäll

Fenskær Efterskoles skilejrskole i Idre Fjäll

Fenskær Efterskole tager hvert år på skitur – og de sidste mange år har destinationen været Idre Fjäll i Sverige. Køreturen er lang (ca. 16 timers rejse), og selvom vi måske ”klynker” lidt både før og under turen, er den hele ”besværet” værd. – Vi er netop hjemkommet her i marts med endnu en succeshistorie i baglommen, hvor alle, der havde helbred til det, kom på ski allerede i løbet af de første 2 dage.

På skituren bor eleverne sammen med de samme elever som hjemme på skolen. Og lige såvel som vi som lærere kan se vore elever fra en ny vinkel, når vi er ude i sneen, får de også tit øje på nye ting ved hinanden, og nye venskaber opstår på tværs af dagligdagens interessefællesskaber.  ”Snepædagogik” er fantastisk for både udviklingen af relationer og muligheden for at samle så mange gode oplevelser sammen, at den enkelte elevs selvværd får et ordentligt skub i den rigtige retning.

Og når vi lærere er færdige med dagens skiinstruktion for eleverne, madlavning sammen med, hyggesnak – lidt trøst for hjemvé – og hjælp til udstrækning af ømme muskler …… så er vi ærlig talt også selv godt brugte, men – oftest slutter vi aftenen af med at sidde og fortælle hinanden om fantastiske oplevelser ude på pisterne med eleverne og nyde de mange fotos og videoer, der fortæller om en dejlig dag i sneen!

Og så var der lige det der med skaderne i år ……. dér røg statistikken for mange år ud i fremtiden!  Men helbredelsesprocesserne er heldigvis godt i gang, og alle de skadede har meldt tilbage, at de stadigvæk godt kan lide sne og har mod på ski igen!!!

Hilsen
Inger

/ IK 05.11

Advertisements

Om fenskaer

Fenskær Efterskole, en specialefterskole i Nr. Nissum
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder fra Fenskær Efterskole. Bogmærk permalinket.

Et svar til Fenskær Efterskoles skilejrskole i Idre Fjäll

  1. Pingback: Fenskær Efterskoles vinterlejrskole 2012 i Idre Fjäll | Fenskær Efterskole

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s